Så er der nyt fra Vesløs Kro
𝙅𝙚𝙜 𝙝𝙖𝙧 𝙩𝙧𝙪𝙛𝙛𝙚𝙩 𝙚𝙣 𝙨𝙫æ𝙧, 𝙢𝙚𝙣 𝙣ø𝙙𝙫𝙚𝙣𝙙𝙞𝙜 𝙗𝙚𝙨𝙡𝙪𝙩𝙣𝙞𝙣𝙜
Efter mange overvejelser er jeg nået frem til, at Vesløs Kro ikke kan fortsætte i sin nuværende form.
Kroen kan ikke drives videre uden store omkostninger – menneskeligt, personligt og helbredsmæssigt. Vi har ganske enkelt for lidt arbejdskraft og for få hænder i køkkenet til at kunne drive stedet i et omfang, der giver mening, og derfor har jeg valgt at lukke Vesløs Kro pr. 31/12-2026.
Det er en beslutning, der er truffet med alvor, respekt og efter mange søvnløse tanker. For mig har det været utroligt svært at acceptere, at dette er den bedste løsning.
Det gør ondt at sige farvel til noget, som har betydet så meget. Noget, vi sammen med vores fantastiske medarbejdere har bygget op med hårdt arbejde, passion og kærlighed. Noget, som lykkedes.
Jeg har troet på denne kro med hele mit hjerte. Jeg har knoklet for den, glædet mig over hver eneste lille og store succes og været taknemmelig for den opbakning, vi har mødt.
Men det er også det, jeg vælger at tage med mig videre <3
Følelsen af succes.
Glæden.
De mange grin.
De hyggelige stunder.
Alle de mennesker, vi har lært at kende.
Og ikke mindst alle jer skønne gæster og kunder, som har valgt at lægge vejen forbi Vesløs Kro.
I har været med til at skabe noget helt særligt <3
Vi har sammen bevist, at der ER kunder til en landsbykro. At der ER et grundlag. Og at opbakningen til Vesløs Kro har været langt større, end vi nogensinde havde turdet håbe på.
For det vil jeg sige jer alle et kæmpestort og dybfølt TAK <3
Selvom det er vemodigt, er jeg også fyldt med stolthed over det, vi har skabt sammen. Ingen kan tage de minder, oplevelser og fællesskaber fra os.
Og måske... bare måske... findes der stadig et lille mirakel derude.
Hvis du er kok, kogekone eller blot en person med lyst, mod og drømmen om at drive en kro videre, så hører jeg eller Vesløs Håndværker- og Borgerforening meget gerne fra dig. Jeg/de vil med glæde fortælle mere om mulighederne.
Jeg er også åben for at give stafetten videre før den 31/12-2026, dog tidligst oktober, hvis den rette person melder sig. Og hvis det kan gøre en forskel, tilbyder jeg gerne min hjælp og sparring i en overgangsperiode, så en overtagelse kan blive så tryg og god som muligt.
Vi gennemfører selvfølgelig alle de ordre vi har i bogen - de vil have førsteprioritet. Der er stadig ledige datoer og mulighed for at book sig ind.
Min største drøm er, at Vesløs Kro også i fremtiden kan være et sted, hvor mennesker mødes, hygger sig og skaber gode minder.
Tak, fordi I har været en del af rejsen.

Vesløs Kro er kommerciel partner med VORES Fjerritslev og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.
Se mere om Vesløs Kros på deres hjemmeside.
åbningstider
Mandag - Onsdag: Lukket Torsdag: 17.00 - 21.00 Fredag: 17.00 - 22.00 Lørdag: LUKKET Søndag: LUKKET indtil d. 23/8-26