Pædagog til Storkereden Thorup-Klim SI - ASF gruppe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Thorup-Klim Skole og Storkereden er en samdrevet institution beliggende i den vestlige ende af Jammerbugt Kommune. Institutionen består af: Vuggestue, børnehave, skole og SFO.
Storkereden søger en pædagog på 32 ugentlige timer pr. 1. september 2023.
Stillingen er fortrinsvis tilknyttet ASF men du er ansat i Storkereden SI. Børnene visiteres via Jammerbugt kommune til ASF gruppen.

Du skal være med til at opstarte vores ASF gruppe, som er normeret til 4 børn.

Du skal have en stærk pædagogfaglig profil og arbejde ud fra en anerkendende tilgang, og erfaring med ICDP, piktogrammer og neuropædagogik er en fordel. Du skal brænde for at arbejde pædagogisk med børn i børnehavealderen, hvor de alle i større eller mindre grad har en autisme spektrum forstyrrelse eller lignende udviklingsforstyrrelse.

Du skal kunne bringe dig selv i spil og være en tydelig pædagog, og tage ansvar for børnene og den pædagogiske dagligdag. De styrkede læreplaner er et aktuelt fokusområde for institutionen, og du vil blive en væsentlig del af processen med implementering af læreplanerne.

Vi ser det enkelte barn og sørger for, at det får de bedste muligheder for læring og trivsel. Vi ser os selv som et anerkendende og trygt sted for alle, hvor vi bl.a. har stor fokus på tillid, tryghed, åbenhed, nærvær, samarbejde og fællesskab. Der er ikke langt fra tanke til handling, og hos os har vi ikke problemer, men udfordringer. Vi arbejder i Storkereden for at skabe positive oplevelser for alle børn og opsøger succesoplevelser. Alle børn er forskellige med forskellige udgangspunkter og forudsætninger. Vi har fokus på at der tages hensyn til det enkelte barn og deres behov.

Vi vil samarbejde på tværs af almen og specialgruppen i det omfang børnenes behov tillader det, og der samarbejdes særligt personalet imellem. Vi arbejder i Storkereden med en anerkendende tilgang via ICDP metoden, og er i gang med at implementere principper fra Nest i samarbejde med skoledelen.

Vi ønsker, at du

  • Er glad og har et positivt livssyn
  • Brænder for at arbejde med aldersgruppen og børn med autisme spektrum forstyrrelse.
  • Er engageret og har lyst til at bidrage til udviklingen af vores pædagogiske kultur
  • Kan arbejde selvstændigt og er fleksibel
  • Kan bevare overblikket og roen i pressede situationer
  • Arbejder målrettet med gode forældresamarbejde.
  • Har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang i arbejdet med børnene - Har kendskab til ICDP

Vi tilbyder
  • En dejlig børneflok og deres forældre
  • En fagligt stærk og engageret personalegruppe, som arbejder ud fra et anerkendende perspektiv
  • En institution i udvikling, hvor der er tryghed, omsorg og udvikling for både børn og personale

Løn og arbejdstid efter gældende overenskomst.

Ved ansættelse gør vi opmærksom på, at vi indhenter børneattest.

For yderligere oplysninger
kan du kontakte SI-afdelingsleder Berit Sørensen, telefon 41 91 31 05 eller 72 57 81 05.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 21. juni 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 28. juni 2023.

Stillingen tiltrædes 1. september 2023.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Jammerbugt Kommune, Klim Strandvej 11, 9690 Fjerritslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1475&ERId=82296

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846288

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet