Brænder du for at skabe gode overgange, positive børnefællesskaber og meningsfulde aktiviteter i Fritter for børn i alderen 6 til 10 år - og har du lyst til at være en del af et stærkt team?
Så er du måske vores nye pædagog i Regnbuen i Ørebro!
Om os
Regnbuen SI er en institution med vuggestue, børnehave og skolefritidsordning, som drives sammen med Ørebroskolen. Vores fritidsordning “Fritteren” har 35 skønne børn fra 0.–3. klasse. Vi er placeret i naturskønne rammer med let adgang til områder med skov, sø, shelterplads, motorikbane og multibane.
Vi er et engageret pædagogisk team, med høj faglighed, hjertet på rette sted og mod til at drømme stort. Vi har fokus på en tydelig rød tråd gennem barnets institutionsliv, fra vuggestue til 6. klasse. I et tæt samarbejde med lærere og forældre skaber vi en tryg og udviklende ramme for børnenes fritid. Vi arbejder hele tiden på at skabe læringsmiljøer, hvor børn kan trives og vokse i værdifulde fællesskaber, uanset om de skøjter stilfuldt eller bakser lidt med balancerne.
Om stillingen
Når du søger stillingen hos os, lægger vi vægt på, at du er engageret, fagligt velfunderet, relationsstærk og som brænder for arbejdet med børn i indskolingsalderen. Du bliver en vigtig del af både det pædagogiske arbejde i Fritteren og i det tværfaglige samarbejde mellem vuggestuens, børnehavens og skolens personale. Stillingen er på 37 timer primært eftermiddage i Fritter, og den udbydes med mulighed for timer i børnehaven, hvor du kan få en central rolle i arbejdet med overgangen fra børnehave til SFO.
Dine opgaver vil bl.a. være
- Du er primær pædagog i fritteren og med til at planlægge, koordinere og igangsætte meningsfulde aktiviteter for børnene
- Du er anerkendende i din kommunikation og opsøgende i samarbejdet med forældre
- Du bidrager med dine idéer og interesser – måske har du noget særligt at byde ind med inden for f.eks. natur, science, musik, værkstedsfag, bevægelse, makerspace eller?
- Du kan skabe struktur og sætte retning.
- Du kan tænke kreativt og pædagogisk – og få dine idéer til at blomstre i praksis
- Du samarbejder tæt med både lærere, pædagoger og øvrigt personale i et fagligt stærkt og velfungerende team
- Du er med til at understøtte børnefællesskaber, ved at skabe trygge, legende og udviklende rammer – også for børn med særlige udfordringer
- Du bidrager positivt ind i en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en kultur præget af samarbejde, humor og gensidig respekt
Arbejdssted
Regnbuen SI, Ørebrovej 128, 9690 Fjerritslev
Ansættelsesform
Fuldtid / Deltid – efter aftale.
Har du spørgsmål
til stillingen eller har du lyst til at besøge os og se Regnbuen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Røge på telefon 72 57 82 15.
Frist
1. juni 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ørebro Skole SI, Ørebrovej, 9690 Fjerritslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d88e30ae-92bf-4952-ade2-4092e8bbd2aa