Fjerritslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Mistanke om spirituskørsel
Mandag formiddag kl. 1110 modtog politiet anmeldelse om en lastbil, der kørte fra Aalborg mod Aars. Anmelderen oplyste, at lastbilen slingrede og at den havde været ude i rabatten flere gange. Anmelderen mente, at chaufføren muligvis var påvirket. Lastbilen blev fundet af en patrulje og standset på Markedsvej i Års. Føreren blev kontaktet og det blev konstateret, at han heldigvis ikke var påvirket af hverken spiritus eller stoffer. Chaufføren var ny og usikker, og det var det, der havde givet anledning til den usikre kørsel.Spirituskørsel
Mandag aften kort efter kl. 19 var der en anmelder, der kørte bag en bil, hvor anmelderen mente at føreren var påvirket. Bilen kørte ad Gl. Landevej ved Aabybro. En patrulje blev sendt til stedet og bilen blev standset ved førerens bopæl. Der blev på stedet lavet en udåndingsprøve, der viste, at han var påvirket af spiritus. Han blev anholdt, og der blev udtaget en blodprøve til bestemmelse af promillen.Solofærdselsuheld
Natten til onsdag omkring klokken halv tre skete der et færdselsuheld på Ålborgvej ved Trekronervej v. Fjerritslev. En fører foretog en undvigemanøvre, for ikke at påkøre et rådyr. Bilen skred ud og bilen kørte i grøften. Føreren blev bragt til skadestuen til observation.Vi skal igen opfordre til forsigtighed i områder med rådyr. Det er denne årstid hvor lammene bliver sendt ud i verden af råen. De er tit forvirrede og har endnu ikke helt forstået det der med at holde sig væk fra vejen. Kører du et sted, hvor der potentielt er mange rådyr så sæt farten ned og vær opmærksom.