Kickstart karrieren som salgselev i bilbranchen hos HJN Auto

dato

Bliv salgselev hos HJN Auto

Vil du kickstarte din karriere i bilbranchen – og lære salg fra erfarne fagfolk i et stærkt fællesskab? Så har vi en læreplads til dig.

Hos HJN Auto søger vi en ambitiøs og nysgerrig salgselev, der brænder for biler, kundekontakt og for at skabe gode oplevelser for både private og erhvervskunder.

Om dig

Vi leder efter dig, der:

  • har afsluttet (eller er ved at afslutte) HHX, EUX, EUD. Har du STX, HTX eller HF, skal du gennemføre et 5-ugers EUS-forløb for at opfylde adgangskravene

  • er udadvendt, nysgerrig og god til mennesker

  • kan tale og skrive klart og troværdigt

  • har interesse for biler og har lyst til at lære en masse

  • tager ansvar, er mødestabil og arbejder struktureret

  • har erfaring med kundeservice og salg er et plus, men ikke et krav

Hvad tilbyder vi?

Som salgselev hos HJN Auto bliver du en del af en forretning i udvikling, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger og vil få:

  • en grundig og praktisk oplæring i bilsalg – fra første kundekontakt til levering

  • indsigt i leasing, finansiering, klargøring og markedsføring

  • kundekontakt både online og i showroom

  • mulighed for ansvar og egne opgaver undervejs i forløbet

  • en hverdag med variation, fart og fællesskab

  • skoleophold på Business College Syd i Mommark, hvor du undervises sammen med andre elever fra autobranchen

Om HJN Auto

HJN Auto er autoriseret Nissan- og Suzuki-forhandler i Fjerritslev. Vi er en lokal bilforhandler med stærke rødder i området – og med fokus på kvalitet, troværdighed og langvarige kunderelationer.

Vi:

  • forhandler nye modeller fra Nissan og Suzuki samt brugte biler af mange forskellige mærker

  • har et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger i en virksomhed i udvikling

  • tilbyder løbende efteruddannelse

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og CV til Lene på lp@hjnauto.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at kontakte salgschef Brian på 24 45 05 24

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde weekendarbejde

-Arbejdsgiver:

HJN Auto ApS, Svinkløvvej, 9690 Fjerritslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d4ac47ac-93cc-4f39-86b7-7bde0a0ba63f

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet