Døgnrapporten i Fjerritslev: onsdag den 20. oktober

Profilbillede
dato

Fjerritslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Mange lommetyverier i Aalborg – pas på dine ting, når du går i byen

Der er kommet godt gang i nattelivet igen, og det kan mærkes på antallet af lomme- og tasketyverier. Især i Jomfru Ane Gade i Aalborg, hvor der har været omkring 65 tilfælde af sådanne tyverier i løbet af september og oktober.
Læs mere på politi.dk

 

Brønderslev – slingrende bilist viste sig at være påvirket af spiritus

Tirsdag den 19. oktober førte to betjente fra Nordjyllands Politi patruljevogn ad Vestergade i Brønderslev, da de lagde mærke til en forankørende bilist, der slingrede noget usikkert.

Grundet den usikre kørsel besluttede betjentene sig for at standse vedkommende til kontrol.

Bilisten – en 62-årig mand – vakte omgående mistanke til påvirket kørsel, da han lugte af alkohol og så ud til at have indtaget spiritus. Og ganske rigtigt; alkometertesten understregede betjentenes mistanke. Bilisten havde tilsyneladende indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var 1,14 – klart over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel. 

 

Sådan hjælper du os med at forhindre spritkørsel

  1. Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet og tag evt. bil/knallertnøglerne.
  2. Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
  3. Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.

Læs mere på sikkertrafik.dk

 

Hjørring – spiritusbilist anholdt

Tirsdag den 19. oktober om morgenen standsede politiet en bilist til kontrol på Vendelbogade i Hjørring. Betjentene henvendte sig her til føreren – en 57-årig mand.

Grundet mistanke til påvirket kørsel instruerede man bilisten i at deltage i en alkometertest. En test, der gav udslag for, at bilisten tilsyneladende havde indtaget spiritus i sådan et omfang, at hans promille var klart over den lovlige grænse på 0,5.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten for spirituskørsel. Den sigtede kan nu – blandt andet – se frem til en betragtelig bøde.

 

Hjørring – bilist sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen

En 47-årig bilist førte personbil ad Bispensgade i Hjørring tirsdag den 19. oktober, da en patruljevogn i nærheden lagde mærke til, at bilisten brugte håndholdt mobil, mens han kørte bil. Politiet standsede derfor bilisten for at sigte vedkommende for brud på færdselsloven. Den sigtede kan nu se frem til et klip i kortet, 1.500 kr. i bøde samt 500 kr. til Offerfonden.

 

Fjerritslev – indbrud i lejlighed

Mellem mandag den 18. oktober kl. 14:00 og tirsdag den 19. oktober kl. 16:00 fandt et indbrud sted på Søndergade i Fjerritslev, hvor en ukendt gerningsmand brød ind i en lejlighed. Blandt de stjålne genstande var diverse former for medicin samt noget oksekød fra en fryser.

Har du set mistænkelig færden på Søndergade i Fjerritslev? Kontakt politiet på tlf. 114.

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play

 

Rakkeby – indbrud i garage

En ukendt gerningsmand brød ind i en garage på Harkenvej i Rakkeby ved at vride hængslet til en hængelås af på den ene dør til garagen. Blandt de stjålne genstande var en række installationskabler samt noget skrot. Indbruddet fandt sted tirsdag den 19. oktober kl. 20:40.

Har du set mistænkelig færden på Harkenvej i Rakkeby? Kontakt politiet på tlf. 114.

 


Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi

Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi