BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om os: Feriecenter Slettestrand søger en ny direktør da vores nuværende søger orlov på ubestemt tid grundet private omstændigheder. Vi er et unikt og familieejet feriested, der byder gæster fra forskellige baggrunde velkommen året rundt. Med fokus på bæredygtighed, nære naturoplevelser og en bred vifte af aktiviteter stræber vi efter at være et spændende og varieret feriested med liv og plads til alle.
Jobbet indeholder en hverdag der dækker fra det strategiske niveau til ansvar for driften i tæt samarbejde med virksomhedens funktionsledere. Udover en række obligatoriske opgaver er der mulighed for at bidrage ud fra personlige styrkesider og særlige interesseområder.
Ansvarsområder:
Økonomi:
- Løbende økonomisk opfølgning, bilagsgodkendelse, budgetudarbejdelse og kontrol af konti og saldobalancer.
- Forhandlinger med leverandører og ansvar for større indkøb.
Ledelse:
- Ansvarlig for driften.
- Daglig ledelse og støtte til funktionsledere samt medarbejdere på alle niveauer for at sikre effektiv drift og medarbejdertrivsel.
- Motivation af medarbejdere og støtte på tværs af afdelinger.
IT og Facilities:
- Overordnet ansvar for IT-systemer og større byggeprojekter, herunder kontakt med leverandører og entreprenører.
Repræsentation og Strategi:
- Deltagelse i netværksarrangementer, bestyrelsesmøder og strategiske initiativer for virksomhedens udvikling.
- Identifikation af forretningsmuligheder og udarbejdelse af strategier for fremtidig vækst.
Bæredygtighed og Arbejdsmiljø:
- Fortsætte udvikling og implementering af bæredygtighedsstrategier og deltagelse i arbejdsmiljømøder.
Personale:
- Ansvar for personalesager, ansættelser, afskedigelser og lønforhandlinger.
Marketing og Salg:
- Overvågning af markedstendenser, prissætning og udvikling af marketingskampagner.
- Støtte til salgsorganisationen samt direkte salg til større konferencegrupper.
Boenheden Delfinen:
- Støtte til afdelingsledelsen af den socialpædagogiske boenhed ’Delfinen’ i tråd med øvrige afdelinger.
- Interesse og lyst til en hverdag hvori fantastiske eksistenser ud over det sædvanlige indgår.
Kvalifikationer:
- Erfaring med ledelse og drift af virksomheder, ideelt set inden for hospitality eller lignende brancher.
- Stærke økonomiske, forhandlingsmæssige og gerne strategiske færdigheder.
- Engagement for bæredygtighed og et fokus på at skabe en inkluderende kultur.
- Forståelse for digitalisering og mod og lyst til at skubbe virksomheden videre ind i en datadreven fremtid.
- Og ikke mindst, et godt hjerte der kan se det større hele.
Vi opfordrer alle køn, etniciteter og overbevisninger til at søge.
På Feriecenter Slettestrand har vi har en bred gruppe af gæster. Alt fra kursus- og konference til familier - og alt fra multihandikappede til verdenseliten på cykel. Hos os er der plads til alle - rummelighed og varme er nøgleord. Udover overnatning, restaurant og events, er en del af vores virksomhed ’Boenheden Delfinen’ der er et socialpædagogisk støtte- og botilbud med elleve vidunderlige beboere med vidt forskellige baggrunde. Vi er familieejet med en engageret ejerkreds der besidder mange forskelligartede poster i virksomheden. Vi er beliggende midt i Jammerbugten og holder åbent det meste af året.
Vi er en virksomhed der er førende på mange områder indenfor branchen. Vi er i front med udviklingen indenfor i særdeleshed bæredygtighed, outdoor og handikapturisme. Der er masser af potentiale for forbedringer, optimeringer og videre udvikling og dermed også for at drive en innovativ virksomhed ind i fremtiden. Vi er den største blandt de små, eller den mindste blandt de store. Så der er mulighed for at gøre en reel forskel og samtidig at skabe noget volumen.
Vores formål er at skabe et meningsfyldt liv. Liv for gæster. Liv for vores beboere i Delfinen. Liv i landsbyen. Vi har en solid drift og finansierer vores udvikling via driften. Vi tror på en jobskabelse hvor alle kan være gode til noget, og der er plads til alle dem, der synes der skal være plads til alle. Dermed er vores målsætning ikke at generere udbytte, men balance og konsolidering. - Dermed handler det om noget der er større, hvilket er med til at gøres et unikt feriested for mange.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
FERIECENTER SLETTESTRAND A/S, Slettestrandvej, 9690 Fjerritslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956521