Bliv en del af Regnbuens pædagogteam og skab trygge og udviklende børnefællesskaber

dato

Har du dit pædagoghjerte på rette sted og et smil der smitter? Brænder du for at skabe gode overgange, positive børnefællesskaber og meningsfulde aktiviteter for børn i alderen 6 til 10 år?

– og har du lyst til at være en del af et fantastisk pædagogisk team?


Så er du måske vores nye pædagog i Regnbuen i Ørebro!

Om os
Regnbuen er en samdreven institution med Ørebroskolen. Vi rummer vuggestue, børnehave, skolefritidsordning, klub og en nytænkende og mangfoldig skole med 0.-6. klasse. Stillingen er til vores fritidsordning “Fritteren”, som har 35 skønne børn fra 0.–3. klasse.
Vi er placeret i et naturskønt område med let adgang til skov, sø, shelterplads, motorikbane og multibane. Vores legeplads er stor og grøn, med frugttræer, bærbuske, drivhus og højbede med urter og blomster.

Regnbuen er en spændende arbejdsplads i udvikling og vi er et engageret pædagogisk team, med høj faglighed, hjertet på rette sted og mod til at drømme stort. Vores team består af 1 pædagogisk leder, 6 pædagoger, - inklusiv dig - 4 pædagogmedhjælpere og 1 kostansvarlig.

Vi har fokus på en tydelig rød tråd gennem barnets institutionsliv, fra vuggestue til 6. klasse. I et tæt samarbejde med lærere og forældre skaber vi en tryg og udviklende ramme for børnenes hverdag og fritid. Vi arbejder hele tiden på at skabe læringsmiljøer, hvor børn kan trives og vokse i værdifulde fællesskaber, uanset om de skøjter stilfuldt eller bakser lidt med balancerne.

Her griner vi sammen, sparrer med hinanden og står skulder ved skulder i en livlig og til tider hektisk hverdag

Om stillingen
Stillingen udbydes på 37 timer, som den primære pædagog i Fritteren. Her får du ansvaret for at planlægge, koordinere og igangsætte meningsfulde aktiviteter for børnene i samarbejde med det øvrige Fritterpersonale. Derudover vil der være mulighed for timer i børnehavens ældste gruppe, hvor du kan få en central rolle i arbejdet med overgangen fra børnehave til skole. Arbejdstiden er primært eftermiddage i Fritter, men du skal kunne møde i hele åbningstiden.

Du bliver en vigtig del af både det pædagogiske arbejde i Fritteren og i det tværfaglige samarbejde mellem vuggestuens, børnehavens og skolens personale. Du bliver medskabende af et udviklende læringsmiljø, der understøtter børnenes deltagelse i børnefælleskaber, med udgangspunkt i vores fælles børnesyn, vores Pædagogiske Læreplan og Jammerbugt Kommunes Fritidspolitik.

Du søger

  • En stilling med masser af faglige og menneskelige udfordringer
  • En mulighed for ansvar og indflydelse på hverdagen
  • En arbejdsplads med glade børn, engagerede kolleger og plads til at være dig selv
  • En kultur hvor vi værdsætter dialog, nysgerrighed og fælles ansvar
  • En hverdag med struktur og spontanitet – ja, det kan godt lade sig gøre!

Om dig
  • Du er uddannet pædagog – og dét kan mærkes.
  • Du er engageret, fagligt velfunderet, relationsstærk og brænder for arbejdet med børn i indskolingsalderen.
  • Du er anerkendende i din kommunikation og opsøgende i samarbejdet med forældre.
  • Du kan skabe struktur og sætte retning.
  • Du er mødestabil, da der hver dag er en flok dejlige børn, der er afhængige af dig.
  • Du kan tænke kreativt, se muligheder i forandring og få dine idéer til at blomstre i praksis.
  • Du elsker at skabe trygge, legende og udviklende rammer, der er med til at understøtte børnefællesskaber, også for børn med særlige udfordringer.
  • Du bidrager positivt ind i en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en kultur præget af fællesskab, samarbejde, humor og gensidig respekt
  • Du har lyst til at udvikle din egen faglighed gennem sparring.
  • Du er aktiv og bidrager med dine idéer og interesser – måske har du noget særligt at byde ind med inden for f.eks. natur, science, musik, værkstedsfag, bevægelse, makerspace eller?

Giv i din ansøgning gerne eksempler på, hvordan dine styrker og interesser afspejler sig i din pædagogiske praksis.

Arbejdssted
Regnbuen SI, Ørebrovej 128, 9690 Fjerritslev

Ansættelsesform
Fuldtid / Deltid – efter aftale.

Tiltrædelse
1. oktober eller efter aftale.

Ansøgningsfrist
Mandag den 17. august 2025.
Samtaler afholdes i uge 35.

Har du spørgsmål
til stillingen eller har du lyst til at besøge os og se Regnbuen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Røge.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Ørebroskole og SI, Ørebrovej, 9690 Fjerritslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e09153c5-d1cf-4322-817e-06f2fb748ccf

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet